Babyhunden er ved at blive voksen

Længe har jeg gået og tænkt, at nu må det være snart, nu må det være oppe over, nu kan det da ikke vare længe.
Kuldsøster Diana (tidligere Mona) var i første løbetid for flere måneder siden, Molly var, da hun var 8 måneder, og Selma har et stykke tid virket kuldret og lettere ukoncentreret, så da hun forleden dag, 12 ½ måned gammel, gik i løb for første gang, kom det ikke bag på mig - tværtimod!

Måske kan det forklare hendes mangel på koncentration på det seneste, hendes lettere  ukoncentrerede præstation på sporprøve i weekenden, hendes lettere kuldrede opførsel og mangel på ro? Eller også kan det ikke... Det er ikke til at vide, men i hvert fald er jeg spændt på, hvordan løbetiden og tiden efter kommer til at forløbe - specielt med Mollys forløb in mente - og hvordan det kommer til at ændre hende. Bliver hun mere rolig, mere voksen, mindre fjollet eller noget helt fjerde?
Jeg er spændt, men jeg er også sikker på, det på ingen måde ændrer min lille Minimyre til noget mindre fantastisk end det, hun er i dag.

De næste tre uger står på ture i snor (jaja, så får vi da trænet det), tålmodighed, kærlighed, ro, hvile, fis og ballade, eller hvad det nu viser sig, den bette fis har allermest brug for.