Bakken Freestyle Mesterskaberne 2017

I år blev Selma og jeg inviteret til at deltage i Bakken Mesterskaberne 2017. Sidste år var jeg inviteret til at deltage sammen med Molly, men da vi skulle til konfirmation, kunne vi ikke.
Jeg havde håbet, at Molly og jeg blev inviteret igen i år, men da vi ikke har deltaget i nogle af de konkurrencer, der var kvalificerende, blev vi naturligvis ikke udtaget. Men det gjorde Selma og jeg til min store overraskelse, idet vi stillede i sandkasseklassen på Garbogaard tilbage i november 2016.

Jeg var i noget af et dilemma, da invitationen kom, for Selma skulle jo ikke være HTM-hund... Jeg tænkte længe, og jeg besluttede, at uanset fremtidsplaner ville det være en god mulighed for os og en god mulighed for at få trænet med en masse forstyrrelser.
Efterhånden som dagen nærmede sig, begyndte jeg at sætte et kort program sammen, og det endte med, at jeg meldte Selma til i træningsklassen til konkurrencen i Årslev i sidste weekend, så vi kunne få testet programmet og formen af. Og jeg skal da være ærlig at indrømme, at prioriteringerne har ændret sig - igen! Om det ender med at blive på mere seriøst plan som med Molly eller bare for sjov vil vise sig, men jeg bliver nødt til at teste freestyle af med Selma også.

For det ikke skal være løgn, var det hele ved at gå i vasken pga en dum ankelskade, og med udsigten til ikke at kunne deltage i Bakken Freestyle Mesterskaberne alligevel, kunne jeg pludselig mærke, at det faktisk betyder noget for mig, så af sted, dét skulle vi - koste hvad det ville! BUM!

Og af sted det kom vi!

For et par uger siden, var vi på Bakken for at få miljøtrænet lidt inden dagens Freestyle Mesterskaber, og det er jeg glad for, at vi fik gjort, for hold da op, hvor kunne jeg mærke på Selma, at hun havde været der for kort tid siden, og at hun var helt tryg ved at være der.

Vi lagde ud med at komme på plads "back stage", og Selma fik lige lov at få lidt tid til at synes, det var ok at være i buret, mens jeg fik pakket ud. Det var noget tætpakket, men hun klarede så fint at være der.


Back stage

Team Selma


Efter briefing, en kort træningssession på scenen og generelt klargøring, trængte både Selma og jeg til lidt frisk luft, inden vi skulle på scenen for alvor, og så er det jo ret heldigt, at den smukke Dyrehave ligger lige bag scenen.


💜💜💜


Endnu en kort briefing, og vi var alle klar til at konkurrencen skulle starte kl.12. 
Jeg kunne godt mærke nervøsiteten komme snigende på en helt anden måde end vanligt, men alt var, som det skulle være: Et helt nyt sted at optræde, et nyt program og en anden hund... Jeg var nervøs, men glad, rolig og fokuseret.
Da Johanna og Pjerrot præsenterede os, og vi trådte ind på scenen, forsvandt al nervøsitet, og jeg så hverken publikum, Johanna eller Pjerrot - kun Selma og intet andet! Vores lille, simple program til Nannas "Buster" fungerede rigtig fint, alt gik godt, og vi havde begge overskud, så det er uden tvivl det rigtige program til os lige nu - virkelig dejligt at få det bekræftet igen.


Sidelæns slalom


Det var uden tvivl en fantastisk oplevelse, og selvom vi var udenfor konkurrence, da vi stillede op i sandkasse klassen, strøg den bette Minimyre direkte ind på en 1.plads i vores egen lille konkurrence om at have en fest og være topsej, og vi vandt en dejlig dag og en kæmpestor oplevelse sammen. Jeg er så stolt over, at hun bare kan gå ind på scenen og være så cool og ligeglad med såvel publikum som Pjerrot på scenen - hun er en fantastisk lille powerprinsesse, min sejeste SuperSelma 💜💜💜


Deltagerne i Bakken Freestyle Mesterskaberne 2017


Tak for en virkelig skøn dag til både arrangører og deltagere - I gør en kæmpe forskel!

Og foden? Den har det efter omstændighederne fint, og har været hævet resten af dagen...

Min superstjerne

Kommentarer

Populære opslag