Vi er alene hjemme, og alt er godt!

Her til morgen er Thomas, Camille og Sebastian taget til Mallorca, og da de var ude af døren før klokken var 9, satte jeg mig med min kaffe og nød roen, mens hundepigerne slappede af, og Nicolai og Tobias sov.

Dejlig slow start og lazy day... og dog.

Planen var en kombination af lazy day og at få klaret et par punkter på to-do-listen - begge dele blev indfriet, dog er det blevet til lidt mere end et par punkter på listen. Men det gør ikke spor, så længe følelsen af lazy day stadig er der.

De leverpostejsguffer, jeg lavede i går, fik jeg skåret ud, og bedst som jeg troede, det var gjort med det, fandt jeg både fiskefrikadeller og ost i køleskabet. Det skulle skæres op til godbidder, og vupti var der godbider klar til både dagens træning herhjemme og til morgendagens HTM-træning i Undinehallen sammen med Jennifer og Bente - fedt!


Leverpostejsguffer med et twist


Når nu jeg alligevel var i køkkenet, kunne jeg lige så godt få skåret rabarberne op, og vupti... så var der rabarbergrød. Og hurra for det, for omkring kl.20 opdagede jeg, at jeg egentlig havde glemt at tænke på mad, så den stod på rabarbergrød med creme fraiche til aftensmad - det er en af de virkelig fede ting ved at være alene hjemme...


Fra jord til bord


Dagen er virkelig fløjet af sted, og selvom jeg har slappet af, har jeg alligevel fået lavet mere, end jeg umiddelbart troede.
Planen var at få styr på Selmas FS1-program: Høre det, gå det uden hende, få det færdigt i de store linjer, finde ud af hvilke øvelser, der der skal indlæres osv. Alt dette skulle der styr på i dag, så vi er klar til træningen i morgen.

Imens jeg hørte musikken igen og igen og igen fik jeg ryddet op i kasserne med paracord og tilbehør og flettet en fløjtesnor og et par nøgleringe (jeg har tænkt mig at starte en lille produktion, som jeg vil forsøge at sælge til fordel for Hundesport mod cancer - mere om det ved lejlighed)
(Opdateret: Se mere her)


Dagens produktion


Før jeg så mig om, var jeg i fuld gang med Selmas program, og aftensmaden blev indtaget over noter og computeren, og nu mangler jeg bare at få styr på ændringerne i Mollys program til i morgen.


Når man er alene hjemme


Ind imellem alt det andet er det da også blevet til lidt træning på de øvelser, jeg trods alt havde overblik over, skal indlæres - og vi har haft en fest!!!

Kommentarer

Populære opslag