Godt og blandet - om en skøn weekend

I fredags mødtes Jennifer, Jaxon, Helle, Karlsson, Molly, Selma og jeg ved Jysk i Rødovre for at træne HTM med forstyrrelser.

Det gik supergodt! Jeg lavede lidt øvelser med Selma, og derefter hele hendes program et par gange, og hun klarede det simpelthen så flot - jeg var superstolt af hende. Hun reagerede hverken på biler, handlende, motorcykler eller gøende hunde fra internatet på den anden side af vejen.


Selma i startposition, mens jeg tager billeder af Jennifer og Jaxon


Jeg gjorde fuldstændig det samme med Molly, og hun var absolut lige så sej!


Molly, Helle, Karlsson, Jennifer og Jaxon

Molly, Helle, Karlsson, Jennifer og Jaxon


Begge tøser klarede det over al forventning, og det gjorde jeg også... Jeg havde på ingen måde forudset, at jeg ville være fuldstændig ligeglad med kiggende forbipasserende, men det var jeg! Det generede mig ikke det fjerneste, og det var rigtig fedt at opleve, da det 100% sikkert ikke havde været tilfældet for bare ½ år siden.

I går formiddag var jeg en tur i Perlehimlen i Ballerup.
Birgitte, der er indehaver af butikken, der både har materialer til smykker og paracord, havde kontaktet mig mhp et sponsorat, så jeg var ude i butikken for at tale med hende og kigge på hendes udvalg af paracord og tilbehør.
Det er en superfin butik, og det er ret fedt at kunne komme og mærke på varerne og se farverne i virkeligheden. Hyggelig atmosfære og en kop kaffe gør det bestemt ikke mindre hyggeligt at komme på besøg i Perlehimlen.
Birgitte har været så sød at sponsorere materialer til halsbånd til Molly og Selmas freestylenumre samt øreringe til mig - superfedt!


Birgitte i Perlehimlen

Lækre materialer

Til tøsernes halsbånd

Lækker sort paracord med sølvtråd

De fineste øreringe til mit program med Selma


Eftermiddagen blev brugt på fejring af Sebastian, der blev 15 år forleden dag.
Boller, kage, tapas og en hyggelig dag - så kan man ikke ønske sig meget mere.


Æblekage med karamelglassur

Pavlova med skildpaddecreme


I dag har den stået på smartphone fotokursus med Camilla fra Grafiko afholdt til fordel for Hundesport mod Cancer.
En hyggelig og lærerig dag tilbragt i Lellingeskoven - uden hunde! Eller dvs med demohunde, men uden egne... Det var helt mærkeligt at gå tur i skoven uden hund, men havde de været med, havde vi hverken set eller prøvet det samme.
Jeg er sikker på, jeg fremover vil tænke anderledes i motiver, og jeg har fået nogle gode redskaber til redigering, synes jeg.
Så da aftenturen gik til Dragør Havn, måtte jeg lige forsøge mig med nogle af de nye skills, og jeg er godt tilfreds med det, jeg har formået at trylle frem på egen hånd:


Taget nedefra af pigerne, der står på en sten
 +
 
Taget udover havet
=


Kommentarer

Populære opslag