HTM-konkurrence fyldt med hygge, erkendelser, læring og fede følelser

Lørdagen stod i HTM´en og freestylens tegn: Jeg skulle både dømme og selv stille op i FS1 og træningsklasse 1 med Selma, men forberedelserne startede noget før... Fredag eftermiddag og aften fik jeg gjort det sidste flet færdigt, pakket det, pakket tøj, legetøj, kogt gulerødder til belønning, og alle tingene, jeg skulle bruge som dommer, blev gjort klar - et stort men enormt hyggeligt forarbejde, som jeg holder meget af.


Forberedelser


Dagen startede traditionen tro med en lufte-/løbetur på vejen, og Selma hyggede sig gevaldigt med at gå på musejagt - hun mente åbenbart, at jord på snuden står godt til bling halsbånd...


Musejagt på morgenturen


Vel ankommet til Garbogaard gik jeg slæbt alt ind - bur blev slået op, tasker båret ind og min lille butik med paracordflet, der sælges til fordel for Hundesport Mod Cancer, blev sat op (og indbragte hele 300 kr på dagen)


"HMC-butikken"


Jeg startede med at dømme færdighedsprøve 1 - det var både sjovt, lærerigt og fedt at se en masse debutanter.
Efter færdighedsprøver og præmieoverrækkelse gik vi i gang med HTM og freestyle, og efter at have dømt den første klasse, hastede jeg ud for at hente Selma, skifte tøj og varme hende op. Der var en del afbud, så jeg blev pludselig noget presset på tiden, men jeg nåede det - dog ikke med en fornemmelse af, at det hele nok skulle gå fint... Jeg var relativt rolig, men jeg vidste også, at der var en stor risiko for, at gulvet ville dufte alt for godt, til at jeg kunne hamle op med det, og med manglende tid i hallen og opvarmning, besluttede jeg at tage det, som det kom.
Og der kom en tornado! Ikke orkanen Ingolf, men tornadoen Selma, der i dén grad havde en fest i ringen! Lynhurtigt gik det op for mig, at jeg ikke kunne fange Selmas opmærksomhed godt nok til at gennemføre et ordentligt program, da hun havde sin egen fest. I stedet valgte jeg, at jeg ville være med i hendes fest, så jeg droppede alt, hvad der hed program, og vi løb i stedet rundt og havde det sjovt sammen.
Da vi løb ud af ringen havde jeg en rigtig god følelse, der var ikke snerten af irritation eller ærgrelse - udelukkende glæde, og jeg gav mig efterfølgende tid til at tænke lidt over, hvad det egentlig var, der lige var sket.
Efter at have tænkt turen i ringen igennem fik jeg den fedeste erkendelse: Når jeg, mens jeg står i en presset situation i ringen, kan nå at træffe en bevidst beslutning om at droppe programmet og bare have det sjovt, i stedet for at forsøge at forcere noget igennem, så er jeg kommet langt. Jeg er både kommet langt, har fået en masse erfaring og har helt automatisk fokus på, hvad der er det vigtigste, når vi er i ringen sammen. Den erfaring og den følelse ville jeg ikke bytte væk for hverken placering, Q-point eller præmier - heller ikke selvom der var den flotteste lilla roset med glimmer!!!
På den måde kan en "dårlig præstation" ende med at blive en fed og uvurderlig oplevelse - SÅ FEDT!!


Lille tordadotøs

En halv "strække", snus i det lækre underlag og det fineste halsbånd


Efter frokost dømte jeg flere klasser, inden Selma og jeg skulle ind i træningsklasse 1. Bevæbnet med legetøj og godbidder gik vi i ringen med det formål at have det sjovt - hvis programmet kunne gennemføres, var det en bonus, men fokus var at have det sjovt - SAMMEN! Og det havde vi! Bonussen udeblev ikke, og vi gik gennemført programmet. Bevares, ikke til perfektion, men under de forhold og med de odds, vi havde i lørdags, var jeg fuldt ud tilfreds og igen meget glad, da vi løb ud af ringen.
Vores præstation i træningsklassen endte da også med at række til en fjerdeplads.

Afslutningsvis sad jeg som dommer i træningsklasse 2 og 3, og alt i alt var det en lang, lærerig, hyggelig, hård men topfed dag.


Man bliver sørget godt for som dommer

Kommentarer

Populære opslag