Getting closer

I går stod den på en kort omgang forstyrrelsestræning med begge tøser.

Først Bianca-cirklen med Selma og dernæst med Molly - de klarede det begge over al forventning! Selvfølgelig (og heldigvis) er der plads til forbedring, men når jeg tænker på, at de begge har lavet den relativt få gange, så er jeg ret imponeret over, hvad de formåede at vælge fra.

Derefter en omgang "Paddehatte" med Selma, som også klarede det superflot - så snart hun forstod konceptet, var hun virkelig skarp i den øvelse også, og kunne vælge siddende paddehatte, der talte lokkende til hende, fra. Topsejt!!

Tidligere på dagen fik jeg en ventet pakke, og det begynder efterhånden at ligne noget med både kostumer og rekvisitter til begge programmer, og jeg synes, den her del af forberedelserne er vildt sjov!


Getting closer to Pennywise

Mollys halsbånd in the making


Til FS1-programmet er musikken klar, mit kostume er klar, Selmas halsbånd er planlagt, og rekvisitten er undervejs.

Til FS3-programmet, der uden tvivl er noget mere omfattende, er musikken om ikke helt klar, så i hvert fald meget tæt på - de sidste detaljer skal jeg arbejde med, før jeg ved, om der skal småjusteringer til. Mit kostume er bestilt, og det er jeg virkelig spændt på at modtage, men der går nok lidt tid endnu, make-up er klar, men ikke afprøvet, og Mollys halsbånd er jeg i gang med. Rekvisitterne er hhv færdig, i produktion og under overvejelse.

Der er ingen tvivl om, at jeg ikke har gjort det nemt for mig selv med de her programmer: Der er masser af nyindlæring af tricks, der er en rolle, der skal spilles og en historie, der skal fortælles meget overbevisende, der er rekvisitter, der på ingen måde er nemme, og der er kostume og make-up, som både er omfattende og svært at finde.
Men der er heller ingen tvivl om, at jeg synes, det er fedt at udfordre mig selv på den måde, og min motivation for at knokle bliver endnu større, når jeg står over for sådan en udfordring.


Kommentarer

Populære opslag