Megasejeste sejlinger
Mig med tæppe på i lænestolen og to smågryntende sortlinger, der sover tungt, er resultatet af 2 timers fed nose worktræning ved vikingeskibsmuseet i Roskilde her til aften.
Aftenens største udfordringer var uden tvivl vandet så tæt på, ænderne i vandet og den kraftige vind - men absolut udfordringer af den fede og lærerige slags.
Jeg lærte, at hvis udfordringerne er fristende nok, kan de godt trække så meget, at det er svært at koncentrere sig om at blive i søget. MEN jeg lærte også, at selvom det er svært, så formår de også begge at få fokus tilbage og fortsætte søget, selvom de udfordres af (naturligt forekommende) fristelser - god og nyttig information.
Jeg fik bekræftet, at Selma reagerer meget på andre hunde, men jeg formåede også at se forskel på interessen for anden hund og for duften.
Jeg fik bekræftet, at Molly er blevet megagod!!
Jeg fik bekræftet, at min "New Rules"-plan med Selma er en god idé, og vi startede så småt i dag på beholdersøgene.
Jeg fik bekræftet, at jeg skal have arbejdet med varigheden af Mollys markering, og jeg lærte, at hun er ret sensitiv i forhold til, hvor jeg befinder mig i forhold til hende.
Jeg oplevede til min store begejstring Selma gå helt frivilligt op ad en trappe - det var intet mindre end fantastisk!
Jeg fik bekræftet, at jeg har de allermest megasejeste sejlinger, og at det er en fest at træne med dem!!!
Heldigvis skal jeg bruge de to kommende dage i nose workens tegn også: I morgen som dommer i NW1, og på fredag debuterer Selma og jeg i NW2.
Her er mit mål helt klart: Det er fuldstændig lige meget, hvor meget eller hvor lidt vi finder! Vi skal ind og have det sjovt, og vi skal begge kunne være tilstede i søgeområderne uden at køre op, men i stedet bevare roen og fokus på opgaven.
I mellemtiden håber jeg på snarlig bedring hos Tobias, der stadig har en indlæggelse hængende over hovedet pga meget voldsom halsbetændelse - forhåbentlig har den tredobbelte antibiotikabehandling snart en virkning. Indtil da står den på endnu en kontrol på RH i morgen.
Aftenens største udfordringer var uden tvivl vandet så tæt på, ænderne i vandet og den kraftige vind - men absolut udfordringer af den fede og lærerige slags.
Jeg lærte, at hvis udfordringerne er fristende nok, kan de godt trække så meget, at det er svært at koncentrere sig om at blive i søget. MEN jeg lærte også, at selvom det er svært, så formår de også begge at få fokus tilbage og fortsætte søget, selvom de udfordres af (naturligt forekommende) fristelser - god og nyttig information.
Jeg fik bekræftet, at Selma reagerer meget på andre hunde, men jeg formåede også at se forskel på interessen for anden hund og for duften.
Jeg fik bekræftet, at Molly er blevet megagod!!
Jeg fik bekræftet, at min "New Rules"-plan med Selma er en god idé, og vi startede så småt i dag på beholdersøgene.
Jeg fik bekræftet, at jeg skal have arbejdet med varigheden af Mollys markering, og jeg lærte, at hun er ret sensitiv i forhold til, hvor jeg befinder mig i forhold til hende.
Jeg oplevede til min store begejstring Selma gå helt frivilligt op ad en trappe - det var intet mindre end fantastisk!
Jeg fik bekræftet, at jeg har de allermest megasejeste sejlinger, og at det er en fest at træne med dem!!!
Heldigvis skal jeg bruge de to kommende dage i nose workens tegn også: I morgen som dommer i NW1, og på fredag debuterer Selma og jeg i NW2.
Her er mit mål helt klart: Det er fuldstændig lige meget, hvor meget eller hvor lidt vi finder! Vi skal ind og have det sjovt, og vi skal begge kunne være tilstede i søgeområderne uden at køre op, men i stedet bevare roen og fokus på opgaven.
I mellemtiden håber jeg på snarlig bedring hos Tobias, der stadig har en indlæggelse hængende over hovedet pga meget voldsom halsbetændelse - forhåbentlig har den tredobbelte antibiotikabehandling snart en virkning. Indtil da står den på endnu en kontrol på RH i morgen.
Kommentarer
Send en kommentar